Ny belysning i Amalieparken

I forbindelse med årets generalforsamling, blev bestyrelsen bedt om at kontakte kommunen for at høre nærmere til vores nye gadebelysning. Efterfølgende er et uddrag af mailkorrespondancen:

Spørgsmål fra G/F Amalieparken:

Vi afholdte i onsdags vores årlige generalforsamling. Langt de fleste medlemmer er meget glade for den nye belysning, men flere af beborene havde spørgsmål til udskiftningen af gadebelysningen i området.
Flere beboere udtrykte utilfredshed med lysstyrken om natten. Er det muligt at “dæmpe” denne i faste tidsrum f.eks. fra 23.00 til 06.00?

Svar fra Aarhus Kommune:

Tak for din henvendelse, vi er glade for at høre at størstedelen i jeres forening er glade for det nye lys.
Vi dæmper faktisk belysningen til 50 % fra omkring kl. 21.30-22 og frem til kl. 7, men det kan være svært at se medmindre man står og kigger på lyset når dæmpningen iværksættes. Vi har desværre ikke mulighed for at dæmpe yderligere.

Spørgsmål fra G/F Amalieparken:

Er du sikker på at natdæmpningen er sat i drift? Nu har jeg siden dit svar, forsøgt at holde øje med lamperne omkring det tidsrum, hvor du fortæller at dæmpningen bliver iværksat, og jeg kan ikke se nogen forskel…..desværre.

Svar fra Aarhus Kommune:

Det ser ud til dæmpningen først træder i kraft omkring 23.15 på nuværende tidspunkt.